Forside » News » Presse » Kongen på doping


Send to Print

Kongen på doping


Pressemeddelelse i DBA 03-10-2008 Af: Tommy Rønn

Flertallet vil mene at B-King er rigelig vild nok når den pakkes ud af kassen, alligevel har DOT Engineering leget med en, og det er der kommet et ustyrlig eksempel ud af.

 

B-King har siden introduktionen haft en stor plads i undertegnedes hjerte. Fornuftige køreegenskaber samlet med en motor det konstant disker op med rigelige ressourcer Netop derfor var forundringen stor da Suzuki og DOT-E viste dette nye vidunder frem. Det er jo ikke motorkraft B-King kunderne har manglet.

Forskellen fra en standard maskine til denne nærmest groteske raket, er et sæt Yoshimura udstødninger, et andet luftfilter og timevis af trylleri på et rullefelt, med dertil optimering af elektronikken. For at gøre dette muligt er en powercommander monteret, så indsprøjtningssystemet kan trimmes til eksakt perfektion.

Straks første meter trilles på DOT-E B-King mærkes forskellen. Denne maskine reagerer ultra prompte på gasrullens position. Første gang gassen åbnes bliver man skræmt over den voldsomme effekt der kommer som lyn fra en klar himmel, og man lærer hurtigt, at her skal der konstant holdes ved, hvis man ikke ønsker at ligge på asfalten, mens man ser maskinen fortsætter frem i vildskab, uden man selv er med som passager.

Netop reaktionsmønsteret er den største forskel. Om maskinen laver mange, eller knapt så mange heste mærker kun få. Ekstra effekt på så stærk maskine drukner i mængden. Det er hurtigheden når der skal samles op og maskinen igen skal genopbygge kræfterne der mærkes. Det føles så vildt op på denne optimerede maskine, at mange motorcyklister ikke vil kunne magte den. Det vil konstant være risikabelt for en mindre erfaren ar styre denne mastodont

Tuningen har givet bedre acceleration og topfart, men begge størrelser kan ikke bruges til meget. Over 160km/t blæser det så meget at få minutter med denne fart giver voldsomme smerter i nakke grundet en brutal modvind. Den forbedrede acceleration er også mere akademisk end brugbar. En B-King lander, tuning eller ej, efter meget kort tid på hastigheder der ligger langt over det forsvarlige i vores land.

Heldigvis har B-King eminente bremsere. Dette er også nødvendigt når der åbnes for små 200 motorheste som senere skal bremses ned i den tunge maskine. Forbremse er fantastisk let at dosere og der er ikke noget problem at bremse B-King op på næsen. Bagbremsen er næsten irellevant. B-King er tung fortil, så straks nedbremsning starter er der ingen vægt på maskinens bagende, så bagbremse er kun til stabilitet.

B-King er ond ved dækkene. Ved en tidligere test erfarede vi at den kan spise dæk på få minutter. Dette skyldes det voldsomme moment, der trækker bagdæk i stykker under acceleration, og en høj vægt fortil der moser fordæk når den lægges an i sving. Det ser dog godt ud foran is-baren, når B-King holder med flossede og iturevne dæk.

B-King er født med mulighed for at skifte til en blødere motorprofil. Det er der ikke ændret på ved denne tunede udgave. Den bløde motorstyring er vigtig når det regner, da den skarpe tunede profil konstant får maskinen til at slå baghjulet rundt i ukontrollerbare skridere. Det er umuligt at styre så megen effekt på våd landevej.

Skal man være nøgtern og fornuftig, er det svært at se hvem dette tunede monster henvender sig til, men alligevel sidder man efter testen og ønsker sig en. Der er noget dyrisk over dette at tumle en så vild og utæmmet raket. Den følelse af at maskinen konstant kan overtage styringen og blive den bestemmende er fascinerende

Erfaringen fortæller og også at der altid er kunder til det mest vilde og ekstreme. Sådan går det sikker også med denne DOT-E B-King. Man skal bare huske at det kræver maskinens pris plus ca. 20.000 kr. til ombygningen før noget af det mest groteske står i garagen.

Eneste anden reelle konkurrent til B-King er den nye Buell 1125CR som vi lige har testet i Berlin. Denne maskine disker op med fortræffeligheder B-King kun drømmer om, men er det rå effekt der ønskes så er B-King stadig no. 1


Nyheder
Så er det i denne weekend...

...at Dynojet afholder kursus for deres importører i det europæiske
Sne rallyet i Sverige er netop overstået

For alle gælder det om at få den maximale udnyttelse af bilens potentiale.
Rossi er i fuld gang...

Rossi er i fuld gang...
... er du??
Valget er dit...
- ønsker du et høj performance luftfilter til din bil???
Klar til at krydse Alperne???
Vi ved det fra os selv, frisk luft er sagen, endda masser af frisk luft.
Så er der gang i 2011
Godt Nytår til alle vores kunder og brugere
Nye Produkter
Yamaha R1 2007 - Power Commander
Dynojet Power Commander til Yamaha R1 2007
Aprilia RXV/SXV 450/550 K&N Filter Element
K&N Filter element til Aprilia RXV/SXV 450/550
BMW (E87) 118i og 120i - K&N 57i Performance Kit
K&N Filter har lavet 57i Performance Kit til BMW 1 serie (E87) nu også til 1.8 ...
Suzuki VZR1800 Boulevard M109R - Power Commander
Dynojet Power Commander til Suzuki VZR1800 Boulevard M109R
Kawasaki ZX-10R 2006 - Power Commander
Dynojet Power Commander til Kawasaki ZX10R 2006
Honda VTX1800 - K&N Custom filter
DOT-E lancer det nye flotte luftfilter til Honda's flagskib af en cruiser ...
Suzuki VL1500 2005 (C90 - C90SE)
Det er let at få flere kræfter, i Suzuki's Intruder 1500i og kaldet Boulevard ...
Yamaha R6 2006 - Power Commander
Dynojet Power Commander til Yamaha R6 2006
BMW R1150 R / RT - Wideband Power Commander
Power Commandere til BMW R1150 R / RT
Mazda MX5 2.0 16v - K&N Filter
K&N har lavet luftfilter element til den nye Mazda MX5 2.0 16v