Forside » Motorcykler » Speedway filter Servicevejledning


Motorcykler
Send to Print

Speedway filter Servicevejledning

For at opnå fuld beskyttelse af din motor når du bruger K&N luftfiltre, er det vigtigt at du behandler dit filter korrekt.

Kære speedway kører

Tillykke med dit nye K&N luftfilter

Et K&N Luftfilter er et elektrostatisk luftfilter, det virker på følgende måde. K&N Luftfiltret er opbygget af bomulds-gaze der er vædet med en special-olie der gør filtret i stand til at opfange støv der er 80 gange mindre end hullerne i bomuldsgazen. Denne effekt opnås kun, når der bruges den rigtige filter olie fra K&N, idet olien er specialudviklet til at danne dette elektrostatiske felt omkring filtret, således at støvet bliver trukket ud af luften. Det er K&N Filtrets specielle opbygning der gør, at der gennem K&N Luftfiltret kan komme mere luft end noget andet filter, og samtidig renser det luften, som de bedst rensende filtre.

Den korrekte måde at behandle K&N luftfiltret på er som følger:

Når K&N Filtret er beskidt ( 2-5 mm skidt ) lægges det i en spand med låg (evt. med en rist i bunden, således filtret ikke kommer i berøring med det bundfældede skidt) påfyldt med sæbe fra K&N. Det er en god ide at montere en prop på studsen af filtrene, inden de puttes i sæben. Der må ikke bruges motorrens, benzin eller lignende, idet det ødelægger bomuldsgazen på samme måde, som hvis du vasker dit bomuldstøj ( undertøj ) i benzin eller motorrens. Endvidere må der under ingen omstændigheder blæses i filtret med trykluft. Efter 1 - 24 timer tages filtret op, skyldes fra den rene side med rent vand og lufttørres, når filtret er tørt olieres det med den korrekte mængde af K&N Filterolie. ( se tabel )

Den mest økonomiske måde at vedligeholde sit filter på er, at man køber 5 liter K&N Sæbe som påfyldes en spand med låg og i løbet af sæsonen blot efterfylder efterhånden som sæben bliver brugt. Dvs. sæben kan genbruges igen og igen, blot er det nødvendigt at skumme olien, som lægger sig på overfladen, af med en klud, og 1-2 gange om året hælde sæben over på en anden spand eller lign. således det er muligt at fjerne det bundfældede skidt. Med den behandling kan K&N Filtre holde til 10 til 15 vaske. K&N Filter olien købes i 400 ml spray og for at filtret er korrekt olieret skal følgende mængde påføres filtret:

Part # K&N Olie i gram
RB-0710 11-12 g.
RB-0720 15-16 g.
RB-0910 13-14 g.
RC-2600 13-14 g.
RU-0810 13-14 g.
RU-1400   8- 9 g.
RU-1760 13-14 g.
RU-2410 14-15 g.

Dette gøres ved at veje filtret, tørt, efter vask og igen efter påføring af olie.

Brug dit K&N Luftfilter korrekt og få maximal beskyttelse af din motor.

Held og lykke med din speedway sæson.

MVH
DOT Engineering, Service afd.

Nye Produkter
Yamaha R1 2007 - Power Commander
Dynojet Power Commander til Yamaha R1 2007
Aprilia RXV/SXV 450/550 K&N Filter Element
K&N Filter element til Aprilia RXV/SXV 450/550
Suzuki VZR1800 Boulevard M109R - Power Commander
Dynojet Power Commander til Suzuki VZR1800 Boulevard M109R
Kawasaki ZX-10R 2006 - Power Commander
Dynojet Power Commander til Kawasaki ZX10R 2006
Honda VTX1800 - K&N Custom filter
DOT-E lancer det nye flotte luftfilter til Honda's flagskib af en cruiser ...
Suzuki VL1500 2005 (C90 - C90SE)
Det er let at få flere kræfter, i Suzuki's Intruder 1500i og kaldet Boulevard ...
åbne luftfilter system til din motorcykel